Det hører vi rigtig ofte. Vores mantra er: "Ting er til for at blive brugt". Samtidig håber vi inderligt, at du vil passe godt på det. I mere konkrete termer så udlejer vi fx duge, velvidende at der kan blive spildt rødvin, karry eller cola på det. Og det er helt ok. Hvis vi ikke kan få pletterne af, så har vi altid plantefarvning op i ærmet. Så en smuk hvid dug, kan blive lyserød med avokadofarvning eller farvet gul med gyldenris. Hvis noget går i stykker, er der en erstatningspris - og det skal sendes retur til Arte events. Hele vores koncept handler om, at vi ikke smider noget ud, men upcycler det. Desuden er det en forudsætning for leje, at du læser de medfølgende vejledninger.